Hej. Jeg hedder Rasmus Lind, og jeg vil bare høre om du kan lege?!

Så er vi vist i gang. Hvis du vil vide mere om mig og bloggen, kan du kaste et blik på siden her (og hvis der ikke er noget nu, så prøv igen næste gang du læser med).

Nu skulle formalia vist være i orden. Og det er sikkert også på tide, at jeg uddyber overskriften lidt.. Egentlig kunne det nok kortes ned til, at jeg har overstået første skoledag. Efter ferien altså. Og sådan en skoledag ville selvfølgelig ikke være i orden uden den obligatoriske brieklap fra Mødestedet (og så bærer jeg for denne ene gangs skyld over med at brieskiverne var papirstynde, og rugbrødet det billigste fra Aldi)!

Det bedste ved dagen var nu ikke brien. Slet ikke. Den plads har den tyve minutter lange gennemgang af strubens anatomi, som vi blev præsenteret for lige fra morgenstunden. Man skulle tro, at plasticmodeller kunne give et fornuftigt billede af det hele, men sådan leger man ikke på KUA. Dér ser man i stedet en film med et dissekeret menneske med alt hvad der hører til af muskler, brusk, sener, fedt og snask. Og tudbruske og brunlige kirtler. Undervejs hørte vi nemlig den ledsagende stemme:

They’re recognizable by their brownish color.

Nu ved jeg ikke hvordan andre har det, men jeg kunne i hvert fald ikke forestille mig nogensinde at have brug for at genkende en eller anden kirtel dybt nede i halsen på en eller anden. Men hvis det alligevel skulle ske, ved jeg så nu at den brun. En brunlig kirtel!

Det er vist alt for nu, men jeg vender stensikkert tilbage med beretninger fra virkeligheden, observationer fra gemmerne og frustrationer over dette og hint.. Tschüss