Jeg har virkelig brug for noget hjælp. Det drejer sig om, at jeg overhovedet ikke kan huske titlen på en sang, som jeg hørte meget i slutningen af seneste årti/begyndelsen af det indeværende..
Og problemet er, at jeg heller ikke kan huske forfærdelig meget andet om sangen, foruden nogle brudstykker fra musikvideoen. Here it goes:
- Det er en kvinde, der synger den.
- Der er udpræget brug af synthesizer (no wonder!! – husk på perioden)
- En af de første scener er med en lille pige, som sidder i en stor dobbeltseng og er ked af det. un har en bamse i armene. Og hun kravler ind i fjernsynet (hvor sangerinden vist nok står og synger).
- I resten af videoen går hun rundt inde i tv-verdenen og leder efter sangerinden. Den slutter med at den ulykkelige pige igen er på sin seng, men denne gang i bedre humør. (Det er da vist en ren dannelses-video!)
- Der bliver muligvis sunget noget om drømme eller engle – eller begge dele.
Stort mere kan jeg simpelthen ikke huske. Jeg har gennem tiden både troet at det var ‘Angels Crying’ med E-Type og ‘Vill ha dig’ med Drömhus. Men det er det ikke..
Hjælp mig, hjælp mig, hjælp mig! Jeg udlover en velsmagende præmie til den første, som kan komme med afgørende informationer, der kan føre til opklaring af sagen..
oktober 2, 2007 at 12:15 am
Og så skylder du vist en bajer…Gnæk-gnæk
oktober 2, 2007 at 1:04 am
Det ser sådan ud.. Men i det mindste har jeg æren i behold! Det værste er egentlig også, at jeg ikke kan komme i tanke om hvad det så er for en sang. Har stort set ikke tænkt på andet siden jeg vågnede lørdag!
oktober 4, 2007 at 9:21 pm
Hmm. Kan sørme ikke lige komme i tanke om en sådan sang? Men måske hvis du lover en lidt anden dusør? Når du skriver der er en “velsmagende præmie” til vinderen bliver jeg og eventuelle andre hjælpere skræmt væk af din forrige øllebrødsblog…
oktober 4, 2007 at 10:29 pm
Maria: Jeg skal gerne konkretisere mit tilbud om belønning: Den der kan komme med afgørende oplysninger i sagen, tilbydes et kæmpe stykke af den kage jeg har i fryseren.. Du har smagt den, Maria, og hvis jeg husker rigtigt faldt den vist fint i din smag. (Hvilket ikke er så underligt idet den rent faktisk smager så englene synger!)
oktober 5, 2007 at 10:43 pm
Se nu VIL jeg rent faktisk gerne svare… Men er bange for jeg stadig er blank
Men det kan da være, at andre nu bedre kan huske sangen grundet den nu mere specifikke dusør…
Kan man stadig få et stykke kage, selvom man ikke kender sangen?
oktober 5, 2007 at 10:44 pm
Jeg har forresten en “Best of the 90’s”-cd. Den må du gerne låne og gennemhøre, hvis det betyder, jeg må få et stykke kage…
Har vi en deal mandag?
oktober 6, 2007 at 12:18 am
Maria: Naturligvis kan man godt få et stykke kage alligevel. Man kan jo bare komme og hente det..
Og du kan godt beholde din cd for dig selv; hvis det var så nemt at finde den pågældende sang, havde jeg nok fikset det for længst, tror du ikke?!
oktober 6, 2007 at 11:33 am
Det kunne jo være at cd’en kunne give nye ideer og få dig til at komme i tanker om din sang. Men bevares! Cd’en bliver hjemme, hvor den hører til!