Jeg har opdaget, at den norske forfatter Erlend Loe er populær i blogland (se bare her og her). Og da jeg ikke vil stå tilbage for nogen, kommer her nogle tanker, som jeg har gjort mig efter at have læst Doppler og Naiv.Super. – begge fra Loes hånd.

Selvom der er otte år mellem Naiv.Super. og Doppler, behandler de samme temaer. Det handler om ikke at føle sig hjemme i verden, og jeg er vild med den lethed hvormed Loe formår er tage sig af et så stort emne. Og jeg er mindst ligeså vild med den humor han lægger i sine hovedpersoner i deres naive forsøg på at affinde sig med magtesløsheden!

Men som min bogliste antyder, er jeg ikke lige vild med dem begge. I Doppler virker det som om, Loe har forsøgt at være morsom på en mere bevidst måde end i Naiv. Super., and it shows.

Læs dem begge, og læs om muligt endnu mere. Og fortæl mig så at jeg tager helt fejl. Eller at jeg har gennemskuet det hele, eller at det måske ikke er så enkelt! Men kom nu bare i gang..