Klokken er blevet omkring tre. Det er lørdag nat. Og faktisk aner du ikke hvad klokken er, for du sover. Kender du det? Pludselig ringer telefonen, og du er med ét smerteligt bevidst om hvad klokken er. Du stirrer et øjeblik vantro på displayet, men en er god nok – både den skingre ringetone og det voldsomt blinkende lys er ikke til at tage fejl af. Nogen mener åbenbart, at de skal tale med dig. NU!

Hvis du er bare lidt ligesom mig, afgør din nysgerrighed, at du må høre hvad vedkommende vil. Du tager telefonen, og med et søvndrukkent “Det’ mig” indleder du samtalen..

Jeg kender det. Jeg har en veninde, der – når hun får et par sjusser til halsen – bliver meget påståelig, og derfor altid ender i de underligste diskussioner og væddemål. Og på et eller andet tidspunkt må der inddrages en autoritet for at afgøre hvem der har ret. Det er ALTID mig! Her er et udpluk af de mest underlige spørgsmål, jeg er blevet vækket med de sidste par måneder:

  • Hvor spiller Stig Tøfting?
  • Hvor ligger TV2s hovedbygning?
  • Hvordan foregår det når man arver sine forældres gener? 

Nu er mit spørgsmål så: Ville du overhovedet tage telefonen hvis den ringede midt om natten? Og ville du i så fald blive sur når du fandt ud af, at du var blevet vækket uden grund? Eller ville du reagere som mig, og blive glad? Glad for, at du får testet din viden om meiose og geografi. Glad for, at du endnu en gang kan hjælpe din ven til at vinde et væddemål. Glad for, at du på den måde kan cementere din position som autoritativt opslagsværk. I det store billede opvejer al den glæde jo langt de ti minutters mistede nattesøvn!