Jeg er lige kommet hjem efter en meget underlig aften på Café Retro. Grunden til at jeg tog derind tidligere var, at jeg – ad omveje – var blevet en af aftenens attraktioner. Jeg skulle bidrage til oplæser/fortæller-aftenen med en oplæsning. Og da jeg er sådan en, som trives fint i rampelys og blitz, så jeg frem til en aften med gode oplæsere, og mit eget moment med bogen i hånden foran en fyldt café.

Sådan gik det ikke. Da jeg ankom sammen med Schjelde, var der forsvindende få gæster. Og der blev færre og færre. Men som tiden for arrangementets begyndelse nærmede sig, blev der lidt liv. Desværre var årsagen, at bandet (som skulle have været aflyst) ankom med instrumenter, forstærkere og det hele.

Desværre – men heldigt for orkestret – fik de lov at spille, og oplæseraftenen flyttede op i et lille lokale på førstesalen. Så der sad vi: tre oplæsere, to bartendere og en Schjelde. En hyggelig lille flok. Og der var hjemmebagte småkager og dæmpet belysning.

Den første oplæser er elev på forfatterskolen og hun læste sine egne tekster. Man kunne høre, at hun havde en klar plan med det, og meget af det var faktisk også rigtig godt skrevet. Hun læste det smukt. Den næste er ansat på cafeen, og var vist bare sprunget til pga. et afbud. Han læste et børnedigt fra Johannes Møllehaves hånd, og han var fantastisk hyggelig at lytte til. Til sidst kom jeg med oplæsningen af Villy Sørensens ‘Soldatens Juleaften’ fra Ufarlige historier. Om jeg gjorde det godt skal jeg ikke bedømme.

Jeg begræder den spildte mulighed for et stort publikum – og samtidig glædes jeg over den utroligt spøjse og intime oplevelse det blev i stedet.