Lasse Ellegaard og Henrik Jul Hansen har bedrevet et mesterværk. Ja altså, det er jo efterhånden nogle år siden, som titlen på indlægget – og også deres bog – afslører. De har samlet artikler fra hhv. Dagblaget Information og Det fri aktuelt, som de skrev i løbet af de tre uger i sommeren 1996 hvor Bjarne Riis kørte sig til sejr i verdens hårdeste cykelløb – og hvor man ikke alene sejrede, men sejrede samtidig med at han formåede at udvise løbet behørig respekt ved sin måde at køre det på.

Allerede her tænker du sikkert, min kære læser, at der ikke er megen respektfuldhed i doping og løgn. Og du tænker måske videre, at Bjarne Riis ikke engang er sportsmand, og at cykelsporten ikke længere har noget at byde på. Jeg er dybt uenig, men det vil jeg ikke bruge så megen tid på. Jeg vil i stedet udfolde min beundring af cykelsporten – med Ellegaard og Jul Hansen som min inspiration.

Deres artikelsamling fra 1996 er nemlig skrevet i en tid hvor man ikke tænkte meget på doping (hvilket især viser sig i den afsluttende artikel, som er et interview med Riis’ læge). I en tid hvor sporten beundredes for sin evne til at trække rytterne derud hvor deres lidelse bliver til ømhed, og hvor store hudafskrabninger og frådende munde bliver til øm æstetik. Og det er netop dét, de to skribenter formår at indfange i deres daglige artikler. I de artikler, som er skrevet med blod, sved, tårer - med penne, der bæver af ærefrygt. Penne, der endnu ikke er dyppet i dopingens bitre blækhus.

De skriver om de forskellige holds indbyrdes kamp om magten til at kontrollere løbet, om de enkelte rytteres kampe om magten til at kontrollere holdet, og mest af alt om løbets kamp for at knække alle der udfordrer det. De skriver om taktiske fadæser og psykologiske finesser. De skriver om hvordan hele verden forsøger at blive del af løbet. Og om hvordan denne kamp er umulig, idet løbet er en verden for sig selv.

Jeg kan ikke andet end anbefale bogen. Hvis du deler min nydelse af cykelløbets storslåede anatomi, vil den være et kærkomment blik tilbage til dengang hvor cykling handlede om cykling. Og hvis din begejstring er erstattet af skepsis og skuffelse, kan den måske i enkelte glimt vidne om, at cykling er meget andet – og meget mere – end misbrug og løgn.