Bevis: Der ER brug for retorikere..

Da jeg kom, hjem fra en lang udmattende dag på KUA i onsdags lå ugens udgave af HerlevBladet inden for døren. Og denne fantastiske rubrik fangede straks mit trætte blik:

 

Naturvidenskab vs. humaniora

Efter at have været en uges tid i Middelfart, hvor jeg har besøgt en veninde, er jeg igen begyndt at tænke på om humaniora er noget for mig. (Hun læser nemlig kemi og matematik).

Titlen på bloggen antyder jo, at jeg har en vis interesse for kemi. Og jeg var da også længe i tvivl om hvorvidt jeg skulle begynde at læse retorik eller kemi. Jeg valgte som bekendt retorik, og gisp hvor er der en kæmpe forskel. Ja, det undrer naturligvis ikke meget. Slet ikke. Men forskellen er bare indimellem så enormt stor, at jeg tvivler på, at jeg kan blive ved med at tænke som en naturvidenskabsmand hvis jeg samtidig vil forstå retorikken!

Jeg har et par citater som illuterer hvad jeg mener:

På et tidspunkt vil I opleve, at virkeligheden overhovedet ikke passer til teorien. Og så skal I vælge teorien, for virkeligheden er behæftet med fejl

- Min matematiklærers indledende ord den første dag i gymnasiet.

…

Nå, jeg kan altså ikke lige huske det andet citat. Det var min underviser, som ligeledes lagde stilen ved første dag på uni, at minde os om, at mennesket er udgangspunktet for alt. (Og selvom jeg ikke kan huske ordlyden, kan I sikkert snildt forestille jer hvad en garvet humanist mener om dén sag!)

Er der mon overhovedet håb for at jeg kan færdiggøre en kandidatgrad i det mest ærkehumanistiske studie, uden at miste evnen til at forstå verden omkring mig som matematiske funktioner og kemiske forbindelser?!?

 

Brieklap, tudbruske og brunlige kirtler

Hej. Jeg hedder Rasmus Lind, og jeg vil bare høre om du kan lege?!

Så er vi vist i gang. Hvis du vil vide mere om mig og bloggen, kan du kaste et blik på siden her (og hvis der ikke er noget nu, så prøv igen næste gang du læser med).

Nu skulle formalia vist være i orden. Og det er sikkert også på tide, at jeg uddyber overskriften lidt.. Egentlig kunne det nok kortes ned til, at jeg har overstået første skoledag. Efter ferien altså. Og sådan en skoledag ville selvfølgelig ikke være i orden uden den obligatoriske brieklap fra Mødestedet (og så bærer jeg for denne ene gangs skyld over med at brieskiverne var papirstynde, og rugbrødet det billigste fra Aldi)!

Det bedste ved dagen var nu ikke brien. Slet ikke. Den plads har den tyve minutter lange gennemgang af strubens anatomi, som vi blev præsenteret for lige fra morgenstunden. Man skulle tro, at plasticmodeller kunne give et fornuftigt billede af det hele, men sådan leger man ikke på KUA. Dér ser man i stedet en film med et dissekeret menneske med alt hvad der hører til af muskler, brusk, sener, fedt og snask. Og tudbruske og brunlige kirtler. Undervejs hørte vi nemlig den ledsagende stemme:

They’re recognizable by their brownish color.

Nu ved jeg ikke hvordan andre har det, men jeg kunne i hvert fald ikke forestille mig nogensinde at have brug for at genkende en eller anden kirtel dybt nede i halsen på en eller anden. Men hvis det alligevel skulle ske, ved jeg så nu at den brun. En brunlig kirtel!

Det er vist alt for nu, men jeg vender stensikkert tilbage med beretninger fra virkeligheden, observationer fra gemmerne og frustrationer over dette og hint.. Tschüss