Search Engine Terms #2

Pludselig i dag er det væltet ind med en hel række hits fra søgemaskinerne. Jeg nævner i flæng:

• hvad sker der med for gammelt mad
• “den stille pige”
• det forsømte forår-hans scherfig
• lind by

Hvis det bliver ved på denne her måde, ender det jo med, at jeg skal til at lave en google greatest (det er jo blevet så populært!)

 

Search Engine Terms

Så er turen kommet til mig. Jeg vil give en lille smagsprøve på de nogle af de søgeord, som har bragt uventede besøgende til bloggen:

• Boller i karry
• Svend Åge Madsen
• “lykke per”
• 2,4-dinitrophenylhydrazin strukturformel
• post hoc

Og så le grand finale:

• Tykke mænd der boller

Jeg planlæger at opdatere alle jer 2,4-læsere med nyheder på denne front når der kommer nye spændende søgeord til..

 

Hva’ så Fogh – hvalfangere eller Khader?

Jaah, det bliver de spændende. Mon Fogh har nerver til at basere en ny omgang blokpolitik på et enkelt hvalfanger-mandat? Eller vil han hellere forsøge at få Pia og Naser til at enes. Efter Pias udtalelser her til aften, ville jeg nok satse på den første mulighed..

Det giver da stof til eftertanke, at det sikreste borgerlige flertal skal skabes med en færing. Mon ikke vi snart skal til stemmeurnerne igen!?!

 

Morsomheder

Af en eller anden grund har netop denne herrens dag budt på flere forskellige utilsigtede morsomheder. Her kommer de to bedste:
Schjelde:

Hvor er det bare træls, at det regner nu hvor jeg skal cykle hjem. Og jeg har ikke engang hætte på i dag. Jeg har godt nok mine vanter, men de hjælper ikke overhovedet.

Clara og Aslak fra Information:

C: Jeg interesserer mig for sang, og jeg synger da også selv.
A: Hvad synger du?
C: Jeg synger alt.

Man burde udgive en bog, ja man gjorde..

 

Lars Løkke Rasmussen

Normalt er egenskaber som omstillingsparathed, tilpasningsvillighed og evnen til at blive klogere, noget man skal sætte pris på.

Men den måde Lars Løkke de seneste dage har benyttet sig af de tre egenskaber ved jeg altså ikke helt hvad jeg skal synes om. Den ene dag laver han en politisk kovending, og tager oppositionens forslag om lægeordineret heroin til misbrugere til sig. På trods af, at han gennem laaang tid har talt ondt om netop det forslag!

Og dagen efter overvejer han pludselig muligheden for – i folkesundhedens navn – at nedsætte momsen på frugt og grønt. Men hov, det er da også et af oppositionens forslag, som han tidligere har afvist blankt. Hmm.. Der tegner sig et mønster.

Skal man være glad for at samfundet trods alt drejes i den rigtige retning? Eller skal man være ked af, at han får æren for noget, som han aldrig ville have foreslået hvis ikke oppositionen havde vakt befolkningens interesse for sagerne?

 

Politik for børn

Jeg har været FDFer siden jeg gik i første klasse, og siden mine første år har jeg både været leder for en lang række børn i Middelfart, kredsleder samme sted og er nu både børne- og kredsleder i Hjortespring. Og i egenskab af kredsleder er det lykkedes mig en enkelt gang at snige mig med på Landsmøde – FDFs øverste myndighed, der består af repræsentanter fra kredse over hele landet.

Nå, men det skulle egentlig ikke handle så meget om mig. Det der fik mig til tasterne er en mail, der landede i min indbakke tidligere på dagen. Se den her. Jeg forstår ikke rigtig hvad formålet med sådan et vælgermøde er..

På det seneste landsmøde (hvor jeg deltog) var spørgsmålet om FDFs politiske neutralitet oppe at vende. Nogle mente, at det er det mest naturlige i verden, at en organisation med over 25.000 medlemmer – hvoraf langt hovedparten er børn og unge under 18 år - tager offentlig stilling i politiske spørgsmål, som vedrører netop børn og unge.

Jeg tror ikke jeg er enig. Jeg ser nogle enorme vanskeligheder i, at de mange frivillige ledere i FDF pludselig kommer til at stå delvist til ansvar for organisationens officielle holdning. Og derudover bliver det noget rod at finde ud af, hvem der så fastlægger den holdning! – Og et ekstra alibi for ikke at tage politisk stilling, er at FDF er en del af paraplyorganisationen DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd – som netop er til for at blande sig på den politiske bane.

Men netop når FDF nu ikke har en offentlig holdning til politiske emner, synes jeg det er lidt mærkeligt at vi afholder vælgermøde i hovedkontorets bygning. Med en FDFer (OG DUFer for at gøre forvirringen komplet) som ordstyrer. Er FDF mon på vej ind på den politiske scene alligevel? Eller er der en anden grund til at indlade sig på den slags netop nu?

Jeg undres..

 

Tycho, go home!

Nej, jeg har ikke Tycho Brahe siddende i min stue. Og hvis jeg havde, ville jeg da ikke bede ham om bare at gå hjem. Men jeg må nok sige, at han vist har siddet på skulderen af mig det meste af dagen. Jeg har i hvert fald i dag været udsat for en lang række græsselige oplevelser. Jeg vil nøjes med at nævne de værste her:

1. Jeg skulle op allerede kl. halv otte for at være til møde hos Schjelde halvanden time senere.
2. Efter endt arbejde sluttede benævnte Schjelde mødet af med at tæve mig 3-1 i pool. (Hvilket - hvis jeg må sige det - er første gang hogensinde hun har vundet - Og dét gjorde ikke smerten mindre!)
3. Da jeg endelig var kommet hjem og havde taget plads i sofaen, gik det op for mig, at jeg kun havde en halv times hvile inden jeg skulle afsted igen for at nå på arbejde til tiden.

MEN, da klokken passerede 17 må den kære Tyge have fundet en anden at besidde. For da tilsmilede fortuna mig i temmelig fin grad. Ja, nogle af 2,4-læserne vil vide, at jeg på tredje uge arbejder som telefonsælger (eller telemarketingassistent) hos Dagbladet Information. Men indtil nu har jeg ikke rigtig kunne få gang i salget, og jeg har rodet rundt med en timeløn på omkring 40,-! Men denne herrens dag skulle altså vise sig at rumme mit gennembrud. Min honningbløde stemme charmerede sig vej gennem listerne, og sendte mig hjem med en timeløn for dagen på over 170 kr.

Så sig endelig til hvis du skulle være interesseret i et abbonnenemt – det ordner jeg i en håndevending!

 

Post hoc ergo propter hoc – eller: Hvordan vi trættes med sludder

Ja, lige netop. Sludder. Overalt i aviser, radio, tv og på internettet. Og vrøvl! Som mange af 2,4-læserne måske ved, dækker det latinske ‘post hoc ergo propter hoc’ over det danske ‘efter dette, altså som følge af dette’ eller mere mundret -og en del længere: Fordi to (eller flere) begivenheder følger efter hinanden i tid, går man ud fra, at de første er årsag til de sidste.

 Vi hører ofte, at en undersøgelse af dette eller hint har ledt til ny, banebrydende viden inden for et eller andet felt. Senest har LO i deres nye hvidbog om ulighed konkluderet, at uddannelse forlænger levetiden (sådan refererer DRs text-tv det i hvert fald på s. 126). Og de skriver endda at “Næstformand Tine Aurvig-Huggenberger er selv overrasket over, hvor farligt det er ikke at tage en uddannelse.”

 Vi hørte nogenlunde det samme for et par dage siden, da det kom frem, at elever på gymnasielle uddannelser og studerende ved videregående uddannelser dømmes mildere end fx håndværkerlærlinge og ufaglærte unge.

Okay, det er da muligt, at ufaglærte jobs er mere sundhedsskadelige end anbdre jobs. Og det kan også godt være, at dommere og domsmænd landet over favoriserer de uddannelsesaktive unge i voldssager. Men der kan ligeså vel være en hel række andre grunde til, at det ser sådan ud! – Jeg vil helst ikke rode for meget i dét lige nu, men var der ikke noget med en eller anden social arv?

Men den slags er vel hvad der ker når man sætter samfundsvidenskabelige forskere til at lave kvantitative analyser af alverdens fænomener?! Når bare de ville gøre lidt mere end sammeholde to sæt data ville det måske se en del  bedre ud – og vi ville være fri for al den sludder..

 

Farlige børnehaver

 Så har man set det med!
 

For første gang er det lykkedes Nyhedavisen at bringe en historie som virkelig forbløffer mig. (Men det viser sig desværre også i underrubrikken, at det hele slet ikke er så overraskende endda..) 

 

Weekend i Norge

Der er sådan set ikke tale om en hel weekend i Norge, men snarere om en weekend på Oslobåden. Det var en blandet fornøjelse.. Allerede ved inkvarteringen i kahytten blev min betænkelighed vakt. Den var utroligt lille, sengene for korte og der var intet, der minder om udluftning hverken fra badeværelset (eller måske rettere: badeskabet) eller fra selve soverummet. Så jeg måtte – sammen med min kammerat – lave et par regler:

1: Hvis vi begge er i kahytten samtidig, SKAL den ene ligge i sin køje, hvis den anden bevæger sig rundt. Under ingen omstændigheder kan begge stå på gulvet samtidig, da det vil medføre en kropskontakt, der langt overstiger det passende.

2: Der er strengt forbudt, på noget tidspunkt at bevæge sig så hurtigt, at man risikerer at få svedige fødder. Dette vil nemlig medføre overhængende risiko for forpæstning af luften i kahytten.

Med disse regler var grunden lagt for en hyggelig tur, og jeg så frem til at komme ombord i buffeten. Det skulle dog snart vise sig, at jeg ikke havde behøvet glæde mig meget – langt hellere skulle jeg have medbragt en ordentlig madpakke. Buffeten bestod nemlig hovedsageligt af diverse fiskeretter, som tillige med at være både slimede og ulækre, spredte en tung, vammel dunst i hele restauranten. Føj. Men jeg kunne måske endda have levet med fiskestank, hvis jeg så bare havde kunnet få noget andet god mad. Det eneste de kunne tilbyde var desværre tre forskelige slags kartofler, der mest af alt kendetegnedes ved at være halvrå og blottede for salt.. I tilgift tilbød de flinke tjenere en times ventetid på ordentligt, blodigt oksekød!

Med manglen på de to vigtigste ting i mit liv – god søvn og velsmagende mad – var stilen ligesom lagt.

Heldigvis skete der ting og sager i Oslo, der fik mit humør tilbage hvor det burde være, sådan en solbeskinnet efterårsdag ved vandet. Midt på Carl Johan-gate udspillede sig to forskellige forkyndelsesscenarier, der begge virkede meget pudsige:

1: Uden for Burger King står en mand med en megafon, og et skilt. Og han er godt i gang med at fordømme alle, som af en eller anden grund ikke kommer med ham i Himlen. Han får på kort tid lagt sig ud med så forskelige grupper som homoseksuelle, anarkister, pædofile og idioter. Men det mest mærkelige er nu, at der stod tæt på hundrede tilhørere og lyttede til ham. Dét ville man ikke have oplevet på Strøget i Kbh.

2: Lidt længere nede ad gaden var Pinsebevægelsen i gang med at værge deltagere til weekendens aktiviteter. Først talte en tysk prædikant (og den norkse oversætter) i lidt tid, hvorefter fem unge kvinder med kors-prydede t-shirts fremførte en yndefuld (kristen?) dans til en skrækkelig (kristen?) popsang. Jeg fangede ikke meget af prædikenen, men hatten af for, at forkyndelse kan foregå gennem vrikkende hofter. Mere af det, tak!

Og hvis nogen så vil give mig en kort gennemgang af pinsebevægelsens teologi, vil jeg være glad..