Hva’ så Fogh – hvalfangere eller Khader?

Jaah, det bliver de spændende. Mon Fogh har nerver til at basere en ny omgang blokpolitik på et enkelt hvalfanger-mandat? Eller vil han hellere forsøge at få Pia og Naser til at enes. Efter Pias udtalelser her til aften, ville jeg nok satse på den første mulighed..

Det giver da stof til eftertanke, at det sikreste borgerlige flertal skal skabes med en færing. Mon ikke vi snart skal til stemmeurnerne igen!?!

 

Er det ikke smukt?

Her er en msn-samtale jeg netop har haft:

‘Lind’ siger:
ae ae, puste.. Hvem har bidt dig?

‘-Trine- aaaav min finger’ siger:
fryseren..

‘Lind’ siger:
Dumme fryser.

Er det ikke smukt?

 

Gammel mælk, sparepenge og boller i karry

ADVARSEL: Her uddeles verbale lussinger til karikerede befolkningsgrupper!

Hvad sker der når man kommer ind i et supermarked? Jo, der sker selvfølgelig rigtig mange ting. Og de fleste er så almindelige, at de ikke er værd at tale om. Man husker dem knap nok..

Men der sker også en lang række andre ting. Ting som får mine tæer til at krummes hårdt i skoene, mine hænder til at knuge hårdere om kurven og mine tænder til at frembringe skurrende lyde.

Det sker fx når..

• ..et ældre ægtepar spærrer lågen til mælkekøleren, mens de brokker sig over, at mælken er to dage gammel. Det kan tage dem flere minutter at få skældt den stakkels mælkedreng hæder og ære fra, fordi de da “ikke kan nå at drikke en liter mælk inden den bliver for gammel!” HØR HER GAMLE NISSER: Hvis I ikke kan drikke en liter mælk på seks dage, skulle I måske drikke vand i stedet. Og bliv samtidig ude af supermarkedet på tidspunkter hvor vi, der faktisk stadig kan bidrage til samfundet, skal købe ind!
• ..når øl-lugtende, tykke mænd i Kansas-jakker højlydt beklager sig over, at køen er for lang. Efter lang tid med pinligt brokkeri, ender de altid med at stille kurven fra sig i protest. Så kan færdigretterne tø, mælken blive sur og Ekstra Bladet krølles. HØR HER BROVTENDE FJOLSER: Hvis I ikke kan lide at vente, så skal I ikke komme i byens eneste åbne dagligvareforretning en time før lukketid søndag eftermiddag.  Så slap af. Og stil jeres varer på plads, eller betal for dem. Frustrationerne kan I ordne med konen derhjemme i stedet for at belemre os andre med dem!
• ..når en stor flok tolvårige knægte vil bruge deres sparepenge på chips og sodavand. Det lykkes dem nemlig altid at spærre hver eneste passage mellem hylderne. Samtidig fylder de hele forretningen med frustrerede råb, idet de åbenbart bliver nødt til at skillinge sammen for at have råd til de to halve liter cola og den lille pose Bugles, men ikke kan lægge fire tal sammen. HØR HER SMÅ GANGSTERE: Hvis I ikke kan samle mere end 17,75 når I alle har hostet op, skulle I måske ikke bruge dem på chips. Og hvis I endelig skal, kan I nøjes med at være to om at hente det. På den måde er der plads til at vi andre også kan komme hjem inden det bliver mørkt!

Stem på Lind – for kortere indkøbstid, orden langs hylderne og gladere butiksasistenter!

 

Morsomheder

Af en eller anden grund har netop denne herrens dag budt på flere forskellige utilsigtede morsomheder. Her kommer de to bedste:
Schjelde:

Hvor er det bare træls, at det regner nu hvor jeg skal cykle hjem. Og jeg har ikke engang hætte på i dag. Jeg har godt nok mine vanter, men de hjælper ikke overhovedet.

Clara og Aslak fra Information:

C: Jeg interesserer mig for sang, og jeg synger da også selv.
A: Hvad synger du?
C: Jeg synger alt.

Man burde udgive en bog, ja man gjorde..

 

Lars Løkke Rasmussen

Normalt er egenskaber som omstillingsparathed, tilpasningsvillighed og evnen til at blive klogere, noget man skal sætte pris på.

Men den måde Lars Løkke de seneste dage har benyttet sig af de tre egenskaber ved jeg altså ikke helt hvad jeg skal synes om. Den ene dag laver han en politisk kovending, og tager oppositionens forslag om lægeordineret heroin til misbrugere til sig. På trods af, at han gennem laaang tid har talt ondt om netop det forslag!

Og dagen efter overvejer han pludselig muligheden for – i folkesundhedens navn – at nedsætte momsen på frugt og grønt. Men hov, det er da også et af oppositionens forslag, som han tidligere har afvist blankt. Hmm.. Der tegner sig et mønster.

Skal man være glad for at samfundet trods alt drejes i den rigtige retning? Eller skal man være ked af, at han får æren for noget, som han aldrig ville have foreslået hvis ikke oppositionen havde vakt befolkningens interesse for sagerne?

 

Den stille pige

Forskellige steder i blogverdenen (fx i kommentarsporet her) og i den virkelige verden, har man kunnet opleve mig som beundrer af Peter Høeg. Og nu hvor jeg har læst ‘Den stille pige’, er jeg absolut ikke mere tilbøjelig til at tilslutte mig koret af mishagsytringer.

Jeg synes han skriver godt, og jeg er vild med den måde hvorpå han opløser sine historiers tidslige rammer.

I ‘Den stille pige’ er det hovedpersonen Kasper Krone, som har en supersensitiv hørelse – sådan går historien i hvert fald. Men på smuk, subtil vis antyder Høeg alligevel flere steder, at den ekstreme sensitivitet måske mere er Kaspers psykologiske filter mod virkeligheden. Og mere specifikt mod tiden, som på mange måder optager ham inderligt.

Jeg vil binge en lille passage, som på flere måder rummer det, jeg synes Høeg gør så godt.

Det kvindelige har ikke en bestemt lyd. Ikke en bestemt toneart. Ikke en bestemt farve. Det kvindelige er en proces. Det øjeblik, hvor en dominant septimakkord klinger ud i den subdominante durtoneart, i det øjeblik hører man det kvindelige.
(…)
Hendes nærvær trak farver frem, han ikke før havde set. Det rundede hjørner, det fremkaldte overflader, der ikke havde været der tidligere. Det ændrede bøgernes indhold. Nodernes. Bach ville have lydt anderledes uden kvinder. Sandsynligvis ville han overhovedet ikke have lydt. Og alt hvad hun havde gjort, var at være til stede.

Og nej, Annie. Jeg har ikke læst ‘Kvinden og aben’ endnu, men det skyldes mest, at jeg ikke har den. Og nu må jeg lige igennem et par andre bøger først, så jeg kan opleve den på dens egne præmisser, når jeg når så langt.

 

Politik for børn

Jeg har været FDFer siden jeg gik i første klasse, og siden mine første år har jeg både været leder for en lang række børn i Middelfart, kredsleder samme sted og er nu både børne- og kredsleder i Hjortespring. Og i egenskab af kredsleder er det lykkedes mig en enkelt gang at snige mig med på Landsmøde – FDFs øverste myndighed, der består af repræsentanter fra kredse over hele landet.

Nå, men det skulle egentlig ikke handle så meget om mig. Det der fik mig til tasterne er en mail, der landede i min indbakke tidligere på dagen. Se den her. Jeg forstår ikke rigtig hvad formålet med sådan et vælgermøde er..

På det seneste landsmøde (hvor jeg deltog) var spørgsmålet om FDFs politiske neutralitet oppe at vende. Nogle mente, at det er det mest naturlige i verden, at en organisation med over 25.000 medlemmer – hvoraf langt hovedparten er børn og unge under 18 år - tager offentlig stilling i politiske spørgsmål, som vedrører netop børn og unge.

Jeg tror ikke jeg er enig. Jeg ser nogle enorme vanskeligheder i, at de mange frivillige ledere i FDF pludselig kommer til at stå delvist til ansvar for organisationens officielle holdning. Og derudover bliver det noget rod at finde ud af, hvem der så fastlægger den holdning! – Og et ekstra alibi for ikke at tage politisk stilling, er at FDF er en del af paraplyorganisationen DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd – som netop er til for at blande sig på den politiske bane.

Men netop når FDF nu ikke har en offentlig holdning til politiske emner, synes jeg det er lidt mærkeligt at vi afholder vælgermøde i hovedkontorets bygning. Med en FDFer (OG DUFer for at gøre forvirringen komplet) som ordstyrer. Er FDF mon på vej ind på den politiske scene alligevel? Eller er der en anden grund til at indlade sig på den slags netop nu?

Jeg undres..

 

Tycho, go home!

Nej, jeg har ikke Tycho Brahe siddende i min stue. Og hvis jeg havde, ville jeg da ikke bede ham om bare at gå hjem. Men jeg må nok sige, at han vist har siddet på skulderen af mig det meste af dagen. Jeg har i hvert fald i dag været udsat for en lang række græsselige oplevelser. Jeg vil nøjes med at nævne de værste her:

1. Jeg skulle op allerede kl. halv otte for at være til møde hos Schjelde halvanden time senere.
2. Efter endt arbejde sluttede benævnte Schjelde mødet af med at tæve mig 3-1 i pool. (Hvilket - hvis jeg må sige det - er første gang hogensinde hun har vundet - Og dét gjorde ikke smerten mindre!)
3. Da jeg endelig var kommet hjem og havde taget plads i sofaen, gik det op for mig, at jeg kun havde en halv times hvile inden jeg skulle afsted igen for at nå på arbejde til tiden.

MEN, da klokken passerede 17 må den kære Tyge have fundet en anden at besidde. For da tilsmilede fortuna mig i temmelig fin grad. Ja, nogle af 2,4-læserne vil vide, at jeg på tredje uge arbejder som telefonsælger (eller telemarketingassistent) hos Dagbladet Information. Men indtil nu har jeg ikke rigtig kunne få gang i salget, og jeg har rodet rundt med en timeløn på omkring 40,-! Men denne herrens dag skulle altså vise sig at rumme mit gennembrud. Min honningbløde stemme charmerede sig vej gennem listerne, og sendte mig hjem med en timeløn for dagen på over 170 kr.

Så sig endelig til hvis du skulle være interesseret i et abbonnenemt – det ordner jeg i en håndevending!

 

Post hoc ergo propter hoc – eller: Hvordan vi trættes med sludder

Ja, lige netop. Sludder. Overalt i aviser, radio, tv og på internettet. Og vrøvl! Som mange af 2,4-læserne måske ved, dækker det latinske ‘post hoc ergo propter hoc’ over det danske ‘efter dette, altså som følge af dette’ eller mere mundret -og en del længere: Fordi to (eller flere) begivenheder følger efter hinanden i tid, går man ud fra, at de første er årsag til de sidste.

 Vi hører ofte, at en undersøgelse af dette eller hint har ledt til ny, banebrydende viden inden for et eller andet felt. Senest har LO i deres nye hvidbog om ulighed konkluderet, at uddannelse forlænger levetiden (sådan refererer DRs text-tv det i hvert fald på s. 126). Og de skriver endda at “Næstformand Tine Aurvig-Huggenberger er selv overrasket over, hvor farligt det er ikke at tage en uddannelse.”

 Vi hørte nogenlunde det samme for et par dage siden, da det kom frem, at elever på gymnasielle uddannelser og studerende ved videregående uddannelser dømmes mildere end fx håndværkerlærlinge og ufaglærte unge.

Okay, det er da muligt, at ufaglærte jobs er mere sundhedsskadelige end anbdre jobs. Og det kan også godt være, at dommere og domsmænd landet over favoriserer de uddannelsesaktive unge i voldssager. Men der kan ligeså vel være en hel række andre grunde til, at det ser sådan ud! – Jeg vil helst ikke rode for meget i dét lige nu, men var der ikke noget med en eller anden social arv?

Men den slags er vel hvad der ker når man sætter samfundsvidenskabelige forskere til at lave kvantitative analyser af alverdens fænomener?! Når bare de ville gøre lidt mere end sammeholde to sæt data ville det måske se en del  bedre ud – og vi ville være fri for al den sludder..

 

Farlige børnehaver

 Så har man set det med!
 

For første gang er det lykkedes Nyhedavisen at bringe en historie som virkelig forbløffer mig. (Men det viser sig desværre også i underrubrikken, at det hele slet ikke er så overraskende endda..)